Velkommen til HXE-Ringen
Sammenslutningens formål er via udveksling af ledelseserfaringer og -problemstillinger
- at støtte og opmuntre kvinder i deres varetagelse af ledende stillinger
- at styrke den personlige udvikling og bidrage til, at ledelsesfunktionen tilføres nye kvaliteter
- at skaffe sig bred viden om arbejdsmarkedet samt om samfundsforhold gennem gensidig kontakt til gavn og styrkelse af egen lederfunktion.
Medlemmer er kvinder, der har en lederfunktion i privat eller offentlig virksomhed og som arbejder i Frederikshavn kommune eller er bosiddende i kommunen. Der tilstræbes størst mulig brancherepræsentation.
Der afholdes 10 møder årligt, heraf et julemøde af social karakter og en generalforsamling. Derudover er det virksomhedsbesøg, foredrag med interessante oplægsholdere og en årlig donation til velgørende formål i Frederikshavn Kommune. Endvidere er der hvert halvandet år en studietur af ca. 3 dages varighed med fagligt og socialt indhold. Turen går som oftest til udlandet.
HXE-ringen er stiftet i 1987.
Vi optager løbende nye medlemmer, så kontakt os derfor gerne, såfremt det kunne have din interesse.


