Kvinder med ledelsesfunktion i en privat eller offentlig virksomhed, og som arbejder i Frederikshavn kommune eller har bopæl i kommunen, kan optages som medlem af HXE-Ringen. Der tilstræbes bredest mulig brancherepræsentation.
Såfremt du er interesseret i medlemskab, kan du sende en besked via kontaktformularen under fanen Kontakt.
Herefter vil du få fremsendt en anmodningsblanket, som bedes udfyldt og returneret, hvorefter styregruppen vil vurdere, om betingelserne for medlemskab er opfyldt. Såfremt dette er tilfældet, er der en 14 dages høringsfrist blandt medlemmerne. Hvis der ikke kommer indsigelser, kan man herefter optages som medlem. Der er et halvårligt kontingent på kr. 500 og et mødegebyr på kr. 250.
Såfremt et potentielt medlem ønsker det, kan vedkommende tilbydes at deltage i et møde, inden optagelse er bindende. Det potentielle medlem betaler mødegebyret som øvrige medlemmer.


